Herodesk er en live-chat for Shopify webshops
Anders Eiler
Founder
Få en effektiv live-chat løsning på din Shopify-webshop med Herodesk, der er brugervenlig og lettilgængelig for både dig og dine kunder.
Live-chats er blevet en fast del af kundeservice, hvor flere og flere hjemmesider og webshops har en på deres side. Og hvorfor er de blevet så populære? Det er slet ikke så mærkeligt. For de små pop-up live-chats er nemlig virkelig effektive, når det kommer til kundeservice, og så er de meget håndgribelige for kunderne at bruge.
En live-chat kan hurtigt blive en vigtig kommunikationskanal for dit team, når det kommer til at levere god kundeservice. Det gør det nemlig ikke kun nemmere at kommunikere med kunderne i realtid, men det gør også, at I rykker jer tættere på jeres kunder ved at svare hurtigere, mere direkte og mere effektivt på deres spørgsmål - og så bliver det samtidig lettere at være kunde hos jer.
E-handelsanalysen fra Dansk Erhverv har flere år i træk vist, at en af årsagerne til, at vi vælger at handle online, er, at det er nemt. I de fysiske butikkerne gælder det tværtimod, at kunderne værdsætter den personlige betjening.
Men hvad nu, hvis du kan handle online og få personlig betjening?
Den løsning har Herodesk til dig.
Den direkte kommunikation mellem webshop og kunde
Når I kan tilbyde jeres kunder noget ekstra, noget de ikke får alle steder, så kan det gøre en verden til forskel for kundeoplevelsen. For selvom live-chats ikke længere er fremmede, så er de stadig ikke noget, som alle har - og det kan give jer en fordel i kampen om kunderne.
Mange webshopejere søger løbende efter måder, de kan forbedre kundernes oplevelse på, da det både øger omsætningen, forbedrer kundeservicen og styrker brandet. Og her spiller kommunikationen mellem webshop og kunde en vigtig rolle.
Du kender det sikkert selv: Du besøger en webshop for at shoppe f.eks. Outdoorudstyr, men er nu i tvivl om, hvilket telt du skal vælge til jeres næste tur til Sverige. Spørgsmålene hober sig op, og du ved ikke, om I alle sammen kan være der, eller hvorvidt teltet tilbyder de rigtige funktioner. Nu søger du et svar hurtigt, da du gerne vil lægge en bestilling i dag. Men hvor får du svaret henne?
Her kan en live-chat-funktion være vejen til det hurtigste svar. Live-chatten er lettilgængelig for kunden, og det virker både mere overskueligt og effektivt, end hvis der skal sendes en e-mail til en indbakke, hvor der i forvejen ligger en masse andre e-mails og venter på svar. Hvis I tilbyder en live-chat, giver I jeres kunder mulighed for at få svar på deres spørgsmål, mens de shopper, og det øger chancerne for, at de efterfølgende lægger en ordre.
Hos Herodesk er det netop den form for kundeservice, som vi gerne vil være med til at styrke og sætte ind på. Den gode kunderservice, der tilgodeser kundens behov, og som samtidig gør det let for dig at betjene jeres kunders henvendelser. Her er live-chat et vigtigt redskab, der skaber de bedste forudsætninger for at levere god og tilfredsstillende kundeservice, som jeres kunder vil huske jer for.
Herodesks live-chat løsning passer til jeres Shopify-webshop
Lige nu befinder vi os i en tid, hvor det er de små ting, der gør forskellen, når vi taler om webshops og online salg. Og her er det særligt kundetilfredshed hos os selv og blandt andre, der er blevet en afgørende faktor, inden vi foretager et køb. Derfor kigger vi også gerne mod diverse platforme for at se, om en webshop har fået gode eller dårlige anmeldelser fra andre. Kundeservice er alfa og omega for at komme forrest i køen til de gode anmeldelser, og her kan et nyt kommunikationsværktøj hjælpe dig på vej. Derfor tilbyder vi hos Herodesk en live-chat løsning, der både vil forbedre oplevelsen hos jeres kunder, men som i høj grad også vil gøre det nemt for jer at yde en mere personlig service.
Vores live-chat værktøj er specielt designet til at kunne integrere problemfrit med jeres
Shopify-webshop, så I kan levere online kundeservice i realtid. Shopify er den største platform for webshops i verden, og det er ikke uden årsag. Shopify er virkelig populær, fordi den kan tilbyde alt det, som webshopejere gerne vil have - herunder brugervenlighed, effektivitet og tilgængelighed. Derfor tilbyder vi naturligvis også en live-chat løsning, der understøtter netop dette.
Herodesks live-chat giver jer det, I skal bruge for at besvare jeres kunders henvendelser, når de kontakter jer. Vi opdaterer løbende vores live-chat, så der kommer nye, spændende forbedringer, der vil forbedre kommunikationen mellem jer og kunderne yderligere.
Fordele ved at bruge Herodesk Live Chat på jeres Shopify-webshop
Når I integrerer Herodesk live-chat med Shopify, får I adgang til en række fordele, der kan gøre en stor forskel for både jer og jeres kunder. Med Herodesk live-chat kan I besvare kundernes spørgsmål i realtid, hvilket betyder, at jeres kunder får de svar, de har brug for, når de har brug for dem. Dette reducerer ventetiden og forbedrer deres samlede brugeroplevelse. Direkte kommunikation og hurtige svar fører til højere kundetilfredshed, og når kunder føler sig værdsatte og hurtigt får hjælp, er de mere tilbøjelige til at vende tilbage til jeres webshop og anbefale den til andre.
Derudover er kunder, der får deres spørgsmål besvaret hurtigt, mere tilbøjelige til at gennemføre et køb. Ved at tilbyde live-chat support kan I reducere antallet af afbrudte køb og øge jeres konverteringsrate. Herodesks live-chat funktion gør det også muligt for jer at tilbyde en mere personlig kundeserviceoplevelse. I kan tilpasse chatvinduet til jeres Shopify webshop og jeres brand og give kunderne en følelse af at få den personlige og individuelle opmærksomhed, selv når de handler online.
Vores live-chat værktøj er designet til at være brugervenligt for hele teamet, hvilket betyder, at I kan håndtere flere chats samtidig og arbejde mere effektivt. Samtidig kan I bruge foruddefinerede svar og tastaturgenveje for at gøre kommunikationen endnu hurtigere.
Herodesks live-chat er den helt rigtige løsning til jer, der gerne vil besvare jeres kunders henvendelser på en hurtig og mere effektiv måde, og hvis I har en Shopify-webshop, så er Herodesk et rigtig godt valg.