Kundeservice er ikke bare en støttefunktion – det er en afgørende del af kundeoplevelsen. Og hvis din support i dag foregår i e-mailtråde, regneark og post-it-noter, kender du sikkert til følelsen af kaos og mistede henvendelser. Det er her, et ticket system kommer ind i billedet – og med Herodesk kan du komme i gang helt gratis. Herodesk tilbyder et gratis ticket-system, der hjælper med at organisere og strømline jeres kundeservice, så I kan levere en god oplevelse til jeres kunder hver gang.
Kundeservice kan hurtigt blive en kompleks opgave, især når antallet af henvendelser stiger. At holde styr på spørgsmål, anmodninger og udfordringer fra forskellige kanaler som e-mail, telefon, sociale medier og live-chat kan hurtigt betyde, at en eller flere opgaver bliver glemt. Herodesk’s ticket-system løser dette problem ved at samle alle henvendelser på én platform. Denne tilgang gør det lettere for jeres team at håndtere hver eneste henvendelse effektivt, så intet bliver overset, og alle kunder får den opmærksomhed, de fortjener.
Hvorfor har man brug for et ticket system?
Forestil dig, at hver kundehenvendelse bliver oprettet som en sag – en ticket – som du nemt kan spore, tildele og løse. Det er præcis, hvad et ticket system gør. Det forvandler support fra reaktiv brandslukning til proaktiv og struktureret kundehåndtering. Med Herodesk samles alle kundehenvendelser ét sted – uanset om de kommer via e-mail, kontaktformular eller chat. Det betyder, at intet går tabt, og at du altid har overblik over, hvem der gør hvad.
Med Herodesk kan I nemt oprette, kategorisere og prioritere henvendelserne fra jeres kunder. Når en kunde sender en forespørgsel, bliver den automatisk omdannet til en ticket og tildelt en kategori baseret på indholdet. Det betyder, at I hurtigt kan danne jer et overblik over, hvilke henvendelser der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, og hvilke der kan vente. Ved at prioritere tickets kan I sikre, at kritiske problemer bliver løst først, hvilket forbedrer den samlede kundetilfredshed. I kan måske forestille jer, at der kommer en henvendelse ind, hvor en kunde ikke har fået sin pakke leveret, selvom den burde være leveret nu. Kunden er naturligvis frustreret, fordi de har forventet en levering inden weekenden, men den er ikke dukket op i pakkeshoppen som planlagt. Det er kritisk for kunden, og det bliver derfor også hurtigt kritisk for jer.
Derfor er det vigtigt, at denne ticket får højeste prioritet, mens andre henvendelser må vente. Herodesk giver jer mulighed for at kategorisere alle henvendelser efter prioritering, så ingen er i tvivl om, hvilke opgaver der skal tage hånd om først.
Skab struktur, overblik og vækst i din kundeservice med Herodesk
Struktur er ganske enkelt nøglen til effektivitet, og med Herodesk’s ticket system kan I nemt følge op på åbne tickets og sikre, at ingen henvendelser falder mellem to stole. Systemet giver jer mulighed for at tildele tickets til de specifikke medarbejdere i jeres team, der er bedst egnet til at håndtere den enkelte henvendelse. Dette sikrer, at hver kunde får den bedst mulige support fra en medarbejder, der har den rette viden og erfaring. Det kan f.eks. være en medarbejder på lageret eller en i marketing. Det skal ikke gennem ekstra led i organisationen, som forsinker processen, fordi henvendelsen landede i den forkerte indbakke.
- Få overblik – og ro i supporten
Herodesk fungerer som et centralt kontrolpanel for dine kundehenvendelser. Hver sag har sin egen tråd med historik, noter og status, så du kan følge med i udviklingen – uanset hvor stor din supportvolumen er.
Det betyder, at du kan arbejde mere effektivt og undgå dobbeltarbejde eller oversete sager. Hele teamet er på samme side – og kunderne får hurtigere svar. - Øget professionalisme overfor kunden
Kunder kan mærke, når der er styr på supporten. Et ticket system sikrer, at dine svar er gennemarbejdede, at opfølgninger ikke glemmes, og at henvendelser bliver behandlet med den respekt og struktur, de fortjener.
Med Herodesk kan du fx sende automatiske bekræftelser, når en sag er modtaget, og give kunden løbende opdateringer. Det skaber tillid og tryghed – og det styrker jeres brand. - Klar rollefordeling og ansvar
Hvem tager sig af hvad? Med Herodesk bliver det tydeligt. Du kan tildele sager til specifikke medarbejdere, prioritere efter vigtighed og bruge etiketter til at sortere og analysere dine henvendelser.
Det gør det lettere at arbejde som et team, selv hvis supporten er fordelt på flere personer eller lokationer. - Gratis at komme i gang – men bygget til at vokse
Herodesk tilbyder et gratis ticket system, der er enkelt at sætte op og nemt at bruge. Men det er samtidig skalerbart – klar til at vokse med jeres behov.Du kan fx:
– Oprette flere brugere og roller
– Tilføje vidensartikler til selvbetjening
– Integrere med AI Chat for automatiserede svar
– Få rapporter på svartider og effektivitet
Det betyder, at du kan starte småt og professionelt – og bygge videre, når behovet vokser.
Integration mellem ticket-system og webshop
Hvis der er noget, vi er fan af hos Herodesk, så er det integrationer. To systemer, der arbejder effektivt sammen, er sød musik i vores ører, og vi kan næsten ikke få armene ned igen, når en integration bare fungerer. Derfor er og vil integrationer mellem systemer til webshops altid være en stor del af Herodesk, fordi det gør alting meget lettere.
Med Herodesk er det muligt at integrere vores ticket-system med jeres webshop. Når jeres ticket-system samarbejder med webshoppen, giver det jer nemlig en stor fordel, når I skal besvare jeres kunders mange henvendelser. Det betyder, at I kan se vigtige oplysninger om kundens ordrestatus og historik direkte i Herodesk. Det kan f.eks. være, hvis en kunde har spørgsmål om en specifik ordre, kan dit team hurtigt få adgang til alle nødvendige oplysninger uden at skulle skifte mellem forskellige systemer. Det kan både spare jer for en masse tid og skift mellem systemer, og samtidig sikrer det jer, at kunden får et præcist og hurtigt svar i første hug.
I kan integrere Herodesk med en række webshopsystemer. Det er bl.a. muligt at integrere med Shopify, WooCommerce, Dandomain webshop, DanDomain Classic, Magento 2, Shoporama, Ideal.shop, Prestashop og SmartPack. Det gør det lettere for jer at være webshopejer, når systemerne kan integreres med hinanden. Vi udbygger løbende antallet af integrationer.
En af de største fordele ved Herodesk’s ticket-system er dets brugervenlighed og lettilgængelige integrationer. Systemet er designet til at være intuitivt og nemt at navigere i, så jeres team hurtigt kan komme i gang med at levere effektiv kundeservice med de helt rigtige værktøjer ved hånden. Med Herodesk kan I fokusere på at hjælpe kunderne frem for at lære komplekse systemer at kende. Værktøjet er skabt med enkelhed for øje, både for jer og jeres kunder.
Indbyggede funktioner øger effektiviteten
Herodesks ticket-system er også udstyret med en række indbyggede funktioner, der hjælper med at forbedre dit teams effektivitet. Foruddefinerede svar (makroer) kan bruges til at besvare almindelige spørgsmål hurtigt, mens automatiseringer kan bruges til at håndtere rutinemæssige opgaver hurtigere. Dette frigør tid for dit team, så I kan fokusere på mere komplekse henvendelser og yde en mere personlig service til kundehenvendelser, der kræver lidt ekstra.
Med Herodesk får I ikke blot organiseret og prioriteret alle kundehenvendelser effektivt, men I får også værdifulde rapporter og analyser, der åbner op for dybdegående indsigt. I kan hurtigt få overblik over gennemsnitlige svartider, antallet af løste tickets, og meget mere. Denne data hjælper jer med at identificere, hvor I kan forbedre jer, og træffe datadrevne beslutninger, der optimerer jeres kundeservice.
Samlet set hjælper Herodesks gratis ticket system jer med at skabe struktur og orden i jeres kundeservice. Ved at organisere og prioritere kundehenvendelser effektivt, sikre klar kommunikation og give teamet de værktøjer, I har brug for, kan I levere en kundeservice der både møder og overgår jeres kunders forventninger. God kundeservice handler om at gøre det nemt for kunden, og med Herodesks ticket-system kan du opnå det på en struktureret og effektiv måde.